Mad og frokost

Mad og frokost


Vi tilbyder frokost med økologiske varer, så vidt muligt. Frokosten består de fleste dage af en varm ret med forskelligt tilbehør, hvilket gør, at alle har mulighed for at vælge noget, de kan lide. Nogle af vores børn når ikke at spise morgenmad. Til dem er der et tilbud om morgenmad, inden undervisningen går i gang. I løbet af dagen er der frugtfade, man frit kan tage af. Man kan ikke fylde viden i hovedet, hvis maven er tom. Derfor er det vigtigt at tilbyde en balanceret og sund madordning. Vi spiser som regel i større eller mindre grupper sammen med vores voksenteam. Nogle elever bryder sig ikke om at spise sammen med andre. For dem er der mulighed for at trække sig og sidde mere afskærmet.