Hverdagsbehandling

Begrebet hverdagsbehandling.

Hverdagsbehandling er et begreb vi længe brugt på Vikasku. Begrebet udspringer af det samvær, den daglige kontakt, forståelse og indsigt i det enkelte barn og ung der danner udgangspunktet for den løbende personlig udvikling. Det kræver at personalet har en behandlingsmæssig baggrund for netop i de situationer, hvor barnet eller den unge tillader os som voksne at komme tæt på, at kunne bruge de rigtige behandlingsmæssige tilgange. De åbninger kommer ofte spontant og i mange forskellige situationer. Planlagte møder med vores psykolog eller familiebehandler kan uddybe nogle af de problemstillinger barnet eller den unge er udfordret af. Derfor ligger en væsentlig del af behandlingsarbejdet i de små åbninger der udfolder sig i hverdagen. De skal gribes med faglig professionalisme for at kunne bruges konstruktivt i den personlige udvikling.

Mentalisering

På Vikasku arbejder vi med mentalisering, som udgangspunkt for udvikling. Ved mentalisering forståes evnen til til at se sig selv udefra og forstå andre mennesker indefra. Det betyder, at det enkelte barn ung skal forstå sin egen adfærd og historien bagved adfærden. Barnet den unge skal hele tiden opleve en udvikling og føle sig anerkendt for denne udvikling.

Daglig blik for lærings- udviklingsmål

Vores børn og unge arbejder i det daglige med personlige lærings- og udviklingsmål. Det er mål, de selv er med til at formulere, og som de evaluerer sig selv ud fra hver dag, når skoledagen er slut.

For de yngste børn er det meget konkrete mål som for eksempel at blive Myrekaptajn. Hvis man er et barn, der har meget svært ved at koncentrere sig på grund af meget kropslig uro, kan det at hjælpe at forestille sig, man skal være kaptajn og styre de myrer, der bringer uro. Her er det ikke barnet, der får skylden for ikke at kunne holde sig i ro, men myrerne.

Uroen placeres udenfor kroppen

Ved at skubbe uroen udenfor kroppen kan barnet og den voksne i fællesskab tale om det, der styrer barnet, og om hvordan barnet kan få styr på uroen. Barnet behøver ikke føle sig skyldig eller udskældt men kan i stedet tale om uroen på en helt ny måde. Metoden kan bruges på andre aldersgrupper, hvis vi erstatter Myrekaptajn med udtryk som for eksempel fjernkontrollen eller den røde knap. Et grundlæggende fokus for vores arbejde er, at målene altid skal pege frem mod inklusion og barnet den unge oplevelse af normalitet.

Vi blander bevidst vores børn/ unge

Vi har en bred målgruppe af børn og unge med vidt forskellige udfordringer. Vi samler bevidst vores børn og unge i blandede undervisningsgrupper. Vores erfaring er nemlig, at de spejler sig i dem, de er sammen med, og definerer almindelig adfærd ud fra det. Hvis man kun er sammen med andre, der har samme udfordring eller diagnose som dem selv, bliver det nemt at opfatte det som den almindelige adfærd. Er de derimod sammen med andre, der gør tingene anderledes, giver det mulighed for at få øje på, at de selv kan reagere anderledes, end de allerede gør. På den måde forstyrrer vi børnenes de unges  egne måder at se tingene på, så vi kan tale med dem om nye strategier. Vi arbejder herved frem mod normalitet og klæder børnene de unge på til at begå sig i verden udenfor. Dog kan en gruppe af børn og unge med forstyrrelser i autismespektret være så sårbare, at vi etablerer særlige små hold med udgangspunkt i en autismepædagogisk tilgang.

Fokus på forandring og positive historier

Det er som sagt vigtigt, at barnet den unge  hele tiden føler, at der sker en udvikling, og føler sig anerkendt for denne udvikling. På Vikasku ser vi det unikke i den enkelte person og lægger vægt på de gode historier. Derfor tager vi udgangspunkt i at skabe tillid, tryghed og et fælles mål med forældrene . Vi arbejder på at få barnet den unge til at tænke i helheder og fællesskaber og være vedholdende i at se og skabe nye forandringer. Til det bruger vi en række værktøjer som personlige fokuspunkter, sociale historier,  terapeutiske breve mellem forældre og deres børn, målmapper, talekort, piktogrammer og andre visuelle metoder for at synliggøre mål og udvikling.

Vores metode er den integrerede indsats. Det betyder, at det er den samme voksne, der underviser i skolefagene og udfører behandlingsindsatsen. På den måde kan vi hjælpe den enkelte med at blive bedre til matematik, samtidig med at han eller hun får styrket sin personlige og sociale udvikling.

Vores arbejde foregår i et meget tæt samarbejde med forældrene. Den integrerede indsats kræver at vores medarbejdere er rigtig dygtige. Alle fastansatte får derfor en behandlingsmæssig efteruddannelse.

Daglige sparrings- og behandlingsmøder

Personalets morgenmøder er et vigtigt metodisk redskab. Hver dag, inden vores børn og unge møder, gennemgår vi de enkeltes udviklingspunkter og taler konkret om aktuelle udfordringer. Det er en metode, der skaber fælles refleksion og sikrer, at alle i personalegruppen er enige om strategier. Det er samtidig et fagligt refleksionsrum, hvor vi hele tiden kan skærpe vores viden, metoder og tænkning. Derudover har vi ugentlig børnegennemgang og supervision for medarbejderne med udgangspunkt i konkrete sager.