Visitation

De første møder med familien er vigtige

 
Vores arbejde med familien begynder ved første kontakt. Vi ved, at alle forældre ønsker at finde det rigtige tilbud til deres barn. Og det har vi stor respekt for.

En familie bliver i øvrigt aldrig bedt om at sige ja eller nej til VIKASKU på et visitationsmøde. Familien skal have mulighed for at gå hjem og tale sammen i ro og fred. I stedet aftaler vi et tidspunkt, hvor familien giver os besked om deres beslutning.

 

En visitation er typisk delt i to.

 

De yngste elever

De yngste børn er normalt ikke med til det første møde.

 

Første møde: Forældre og sagsbehandler besøger VIKASKU for at se og høre, hvordan vi arbejder.

 

Andet møde: Forældrene besøger VIKASKU sammen med deres barn.

 

De større elever

De større elever er normalt med til alle visitationsmøder.

 

Første møde: Forældre og sagsbehandler besøger VIKASKU, så forældrene kan tage stilling til, om de føler sig sikre på, at det er den rette skole for deres barn. Samtidig kan sagsbehandleren åbent fortælle, hvorfor det lige præcis er VIKASKU, der peges på.

 

Andet møde: Ved det andet møde kommer forældrene igen sammen med deres barn. Her deltager ofte en jævnaldrende elev fra skolen, en teamlærer og en familiebehandler fra VIKASKU. Hvis den kommende elev er under 12 år, vil den nuværende elev fortælle lidt om dagligdagen på VIKASKU. Hvis den kommende elev er over 12 år, vil den nuværende elev også give en rundvisning uden voksne. Her er der plads til at eleverne kan tale uforstyrret og i øjenhøjde om hvordan det er at gå på VIKASKU. Imens taler teamlæreren og familiebehandleren med forældrene.

Indhold på selve møderne

 

Vi fortæller:

• Hvad er VIKASKU?

• Hvordan er det at være elev på VIKASKU?

• Hvordan er det at være forældre på VIKASKU?

• Hvordan er et opstartsforløb på VIKASKU?

• Hvilke forventninger har VIKASKU til forældrene?

 

Vi undersøger:

  • Hvad er det vigtigste for barnet og forældrene, når de skal finde en ny skole?
  • Hvilke problemer er de tidligere er løbet ind i, og hvordan det kan undgås.
  • Hvorfor har sagsbehandleren netop peget på VIKASKU som en mulighed?

 

Vi aftaler:

  • Hvornår forældrene kontakter VIKASKU og sagsbehandler for at sige ja eller nej til en plads på VIKASKU.